Babysalmesang
Opstart, nyt hold babysalmesang
Hvad er babysalmesang?
- Først og fremmest er det hyggeligt samvær mellem mor/far og barn og de andre på holdet. Alle babyer synes, deres mors og fars stemme er den dejligste lyd i verden! Og derfor kræver det ABSOLUT ingen forudsætninger at deltage – bortset selvfølgelig fra lysten til at være med! Kom som lige præcis den, du er – det foregår på barnets og dine præmisser!
Vi synger, nynner, vugger og bevæger os til musikken. Kirke- og kulturmedarbejder Jette Heshe Moeslund guider igennem det hele med sang, klaver, guitar og tromme, så det er ikke nødvendigt at kende salmer og sange. Bagefter er der tid til kaffe/te og hyggeligt samvær.
For hvem?
- Far eller mor, og baby i alderen 2-12 måneder.
Hvad får deltagerne ud af det?
- Barnets musikalske og sansemotoriske udvikling stimuleres, båndet mellem mor/far og barnet styrkes gennem fælles oplevelser, begge parter lærer salmerne og sangene – dog på hver sin måde. Et frikvarter for mor/far og barn.
Hvad kræves af deltagerne?
- At man går med i processen og deltager aktivt. Der kræves ingen musikalske forudsætninger eller forhåndskendskab til kirken. Alle kan deltage!
Hvad koster det?
- Det er gratis at deltage, dog betales der 50,- for kaffe/te/brød for alle gangene! Betales ved første mødegang.
Hvor og hvornår?
- Vi mødes 8 fredage kl. 10.00-11.30 i Nørre Tranders Kirkecenter
Hvordan tilmelder man sig?
- Du tilmelder dig på formularen her
NB. Ved venteliste har medlemmer af Folkekirken fortrinsret.